“K skibene og S skibene” 1997-2000

“Da Kirsten Mærsk skulle skifte schedule fik vi at vide at vi skulle udlosse helt i Felixstowe og derefter vente i ca. 12 dage på at komme ind i den nye schedule.

IMG_0009

Den nye schedule ville starte begynde i Rotterdam.

Vi kunne vælge om vi ville tilbringe de 12 dage på reden udenfor Rotterdam eller måske ville vi hellere vente ud for Felixstowe.

Jeg valgte at vente på reden ud for Felixstowe idet 12 dage var lang tid at skulle op-ankre hvis det blæste.

Så var det bedre ud for Felixstowe der var vi ikke så udsatte for vinden som vi ville være uden for Rotterdam.

Vi lå lige som i læ ud for Felixstowe.

Vi ankrede med 8 sjækler ude, på et stykke hvor jeg formodede vi kunne drive uden at ramme andre skibe.

Det blæste en del da vi ankrede, men med 8 sjækler ude lå vi nogenlunde selv om vi lå højt på vandet idet der ingen last var inde.

Vi brugte tiden til ankers til at lave det arbejde vi normalt ikke kunne komme til at lave på grund af lasten.

Blandt andet kunne vi komme til at rengøre alle platforme samt lastrum.

Det tog et par dage for Thaiteamet som bestod af 4 mand.

Det er jo store arealer der er tale om, jeg inspicerede selv alle lastrum da de var færdige med at gøre rent.

Inspektionen var ikke for at se om de havde gjordt et ordentligt stykke arbejde, men for at efterse alle svejsesømme for eventuelle revner eller defekter.

Jeg må indrømme at der er mange svejsesømme i sådant et skib.

Den ene dag blæste det en del mere, jeg tror at vinden var oppe på stormstyrke?

Jeg gik ofte ud på bakken for at få en følelse af trykket på ankerkæden.

Den dag stod ankerkæden spændt som en flitsbue og hver gang der var bevægelse i skibet kunne man fornemme at stålet var spændt til det yderste.

Så jeg gik op på broen og fortalte alle styrmændene at de skulle holde godt øje med at vi ikke begyndte at drive.

Jeg bad samtidig maskinchefen om at gøre klar til at kunne starte maskinen med kort varsel.

Samtidig fik han at vide at hvis styrmanden ringede for at fortælle at vi drev, så skulle han straks bevæge sig ned i maskinen og gøre klar.

Samtidig så skulle han selv ringe til vagthavende mester.

Styrmændene fortalte jeg, at hvis vi begyndte at drive så skulle de ringe til maskinchefen først og så ringe til mig bagefter.

Normalt ville de ringe til mig før de foretog sig noget andet, men i sådant et tilfælde ville det være afgørende at tiden ikke blev spildt.

Det viste sig senere at det var en yderst fornuftig beslutning.

Den aften kl. ca. 2100 begyndte vi at drive.

Jeg havde på forhånd sikret mig at der var fri plads agterude således at vi ikke ville drive ind i andre skibe hvis vi rev os løs.

Styrmanden ringede til mig og fortalte at han allerede havde ringet til maskinchefen.

Jeg bad ham om at gøre klar til at gå ud på bakken, ikke løbe, idet hvis han løb ville han ikke kunne tale de første minutter.

Jeg var dårlig kommet på broen før end maskinchefen ringede og sagde at maskinen var klar til at starte op.

Jeg fortalte ham at vi drev og nok skulle bruge mange starter for at få ankret op.

Vi skulle jo sejle op mod vinden for at ankerspillet kunne køre, der var alt for meget træk på kæden til at spillet alene kunne klare at trække kæden op.

Maskinchefen satte alle kompressorer til at pumpe startluft.

Vi begyndte efter sådan ca. 3-4 minutter at hive ankeret op.

Vi startede med at tage trykket af ankerkæden idet de på bakken ikke var helt klar til at hive op endnu.

Det tog det meste af en halv time at hive ankeret hjem.

I den tid var der rigtig mange starter og stopninger på maskinen, men vi klarede den uden at løbe tør for startluft.

Vi drev tæt på områder hvor der ikke var vand nok til os, men takket være vindretningen kunne vi holde skibet på en kurs som ikke bød på alt for mange forhindringer.

Selvfølgelig varskoede vi også Felixstowe Port operation og fortalte dem at vi var begyndt at drive, men formodede at vi kunne klare at få ankret op og at der ikke var nogen fare på færde for skibet og besætning.

Da vi havde fået ankret op i overfladen viste det sig at være pakket helt ind i mudder.

Selve ankeret var en stor klump ler, man kunne ikke se antydning af ankeret.

Det var som et stort stykke sæbe der gled over havbunden, men man kunne fornemme at inden ankeret rev sig løs havde det haft godt fat i bunden.

Med 8 sjækler ude troede jeg oprigtigt talt ikke at vi ville begynde at drive.

Da vi havde fået styr på det hele fortalte vi Felixstowe Port Operation, at vi ville sejle frem og tilbage udenfor indtil morgen hvor vi formodede at vinden ville have lagt sig noget.

Så vi sejlede for deadslow hele natten indtil det blev lyst.

Efter det var lyst ankerede vi på samme sted, og blev der indtil vi skulle fortsætte til ”

“Rotterdam for at komme ind på den nye schedule.

kirsten mærsk Salala

Vi kom fra Europa og var ved at nærme os Tanjung Pelepas, da der pludselig var flere store skibe der slog et slag på et sted hvor der ikke skulle nogen nogen forhindringer.

Det viste sig at alle skibene undveg for en lille fiskebåd som var lige ved at synke.

Om bord på den lille fiskebåd som efterhånden kun havde styrehuset fri stod der 4 mand og viftede med armene.

Jeg kunne med det samme se at der ikke var nogen både i nærheden som havde til hensigt at hjælpe dem.

De andre fiskebåde i området kunne ikke se hvad der foregik, jeg tror at de lå for lavt på vandet til at se det som hændte.

Lidt sørgeligt at de andre store skibe bare sejlede forbi.

Det er en fornærmelse for os andre søfolk som anser det som en selvfølge at hjælpe skibe i havsnød.

Det kunne jo være os næste gang.

Men der hvor jeg er, sejler vi ikke udenom.

Det var godt nok et sted som indebar en del besvær med at manøvrere.

Men da der var vanddybde nok så jeg ingen grund til ikke at prøve på at hjælpe de nødstedte fiskere.

Vi afgav straks vores signal til mand overbord rullen.

2. styrmand kontaktede den Malaysiske  overvågning central og fortalte at vi havde observeret en fiskebåd som var ved at synke og at vi straks gik til hjælp.

Da det var på kanal 16 vi meddelte dette, så må der være mange styrmænd eller skibsførere som måtte stå med en slags dårlig samvittighed.

Vi var trods alt det største viagra generique skib af alle, og havde derfor ikke så let ved at manøvrere.

Men alligevel vendte vi om og kom til hjælp.

Vi fandt med det samme ud af at vores mand overbord rulle ikke var perfekt.

2. styrmand, som i henhold til rullen skulle være behjælpelig med at få båden op igen, han var fuldt ud optaget af kommunikationen med kontrol centret.

1.styrmand som skulle overtage al kommunikation på broen kunne ikke bare lige overtage kommunikationen idet han ikke vidste hvad der var blevet sagt før.

1. styrmand var nødt til at overtage ophalingen af båden når de kom tilbage.

En situation han ikke var vant til.

Overstyrmanden var så ivrig med at få båden i vandet at han ikke ventede til han fik grønt lys for handlingen oppe fra broen.

Han begyndte at fire ned uden at jeg var blevet varskoet.

Heldigvis var det havblik i det område vi befandt os i.

Medens jeg var ved at manøvrere skibet på plads kom gummibåden pludselig til syne bag agterstavnen.

Jeg blev godt nok forbavset, men heldigvis var der ikke sket noget og overstyrmanden som var færing havde helt styr på situationen.

Det viste sig hurtigt, at fordi vi var stoppet op, så havde de omkringliggende fiskebåde set hvad der var hændt.

De ilede straks til hjælp og snart var der et par fiskebåde tæt ved.

De 4 personer som stod på taget af deres synkefærdige båd var ikke meget for at forlade båden uden de fik deres transportable pumpe med.

Vi fik alle 4 mand samt deres pumpe over i vores gummibåd.

Vi var så heldige at en af de andre fiskebåde tilbød at tage dem om bord.

Så var der trods alt det mindre problem for os andre.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi opdagede aldrig om fiskerne var fra Malaysia eller Indonesien.

Control centret som havde sendt en båd afsted til at hjælpe os med fiskerne, åndede også lettet op da de fandt ud af at vi havde klaret det af os selv.

Der gik omkring 20 minutter med hele manøvren, så var gummibåden blevet sat på plads om bord og vi kunne sejle videre.

Selvfølgelig rapportrede jeg det hele til rederiet som man nu engang skal.

Vi fik tak fordi vi havde klaret det uden nævneværdier problemer for alle parter.

Uddrag fra: Poul Buchholz Hansen. “Kaptajn i Maersk Line 2 ”. iBooks.

Hvis I skriver en kommentar, så skriv det hele og indsæt eventuelt et billede før i klikker på tasten “SKRIV KOMMENTAR” idet det er det samme som at sende det hele til mig.

Ved afmærke flere billeder på en gang, så kan der sendes flere billeder i samme kommentar.