Chastine Mærsk 2001-2003

“Fordi at simulatoren var i brug hele ugen lang, både lørdag og søndag, så var det eneste tidspunkt rederiet kunne bruge simulatoren var fra torsdag til lørdag, hver dag fra kl. 1600 til 2300 om aftenen.

096 Broen 14.4.01

Transas konsol

Vi boede ude på hotel Gentofte.

Dagen brugte overstyrmanden og jeg til at besøge de forskellige afdelinger inde på rederiet.

Blandt andet fik vi en liste over nybygnings leveranserne således at vi ”

“kunne gennemgå det hele og sløjfe eventuelle misforståede leverancer samt bestille det der ellers skulle bruges.

Vi besøgte også Nautisk afdeling samt andre afdelinger derinde på rederiet.

Fordi det ikke var så tit vi kom på rederiet var det nyt og spændende at komme derind.

Efter nytår begyndte vi på Lindø værftet som tilsynsførerne på Lindø 180.

Vi var med til at syne meget af det hele, det for at lære skibet at kende.

Den ene dag strejkede arbejderne på værftet, og da der ikke var meget for os at lave fik vi lov til at gå ind i pakhuset hvor vores stores allerede var ankommet.

Der brugte vi dagen til at sætte forskellig farvede tape på kasserne, alt efter hvilken afdelingen de skulle i og hvor vigtigt det var for os at få fat i kasserne.

100 Stevadesse Lillian Vistoft 14.4.01

Stewardesse Lilian Vistoft

Vi havde jo listerne over hvad der var i kasserne, så det var bare med at prioritere.

Den 29 januar var den dag skibet skulle døbes.

Gudmoderen var Cecilie Mærsk Møller, datter af Leise Mærsk Møller.

Cecilie var en sød pige som var meget tiltalende at vise rundt på skibet.

Lindø 180 fik navnet Chastine Mærsk. Efter Cecilie havde afsløret navnet, gik jeg sammen med hende foran orkesteret fra boven til gangvejen.

Cecilie var meget stolt, det var første gang et helt orkester fulgte efter hende.

Da vi kom op ind broen spurgte en dame om hun ikke skulle tage Cecilies frakke, en pelskåbe.

Hun kom med en bemærkning om at det var en virkelig flot pels som Cecilie havde.

Cecilie, ærlig som hun er, svarede at hun havde lånt pelsen fra hendes søster.

Det var Cecilie i en nøddeskal, man kunne næsten ikke andet end at holde af hende.

101 Chastine Mærsk i Los Angelles 15.12.02

Chastine Mærsk i Long Beach

Efter dåben var der spisning i kantinen og der underholdt Per Pallesen med ”

“forskellige historier, en virkelig fin dåb som Cecilie klarede til UG.

Dagen efter skulle vi på prøvetur, vi havde fået at vide at vi skulle udruste i Gøteborg således at vi ikke ville kunne komme hjem mere før end udmønstringen var helt overstået.

Rederiet havde altid en inspektør med på turen fra Lindø værftet og ud til Gabet.

Det blev anset som en vanskelig strækning hvor der let kunne opstå en situation som skulle rapporteres.

Derfor var rederiets mand med på den strækning.

Det var dagen efter dåben.

152 Chastine Mærsk i Los Angeles 15.12.02

Ved dåben havde Herr. Møller bemærket at maskinchefen havde hestehale og tatoveringer på armene.

Det var åbentbart ikke noget Herr møller brød sig om.

Han bemærkede det til skibspersonel som så havde sagt det viderede til inspektøren.

Midt på strækningen ud til Gabet trak han mig til side for at fortælle at hvis maskinchefen ikke blev klippet så ville han blive taget af skibet og ikke mere have Chastine Mærsk som fast maskinchef.

Der var åbentbart ingen fra rederiet som ville være bekendt at fortælle at han skulle klippes?

Da vi var kommet ud i søen fortalte jeg maskinchefen, at hvis han ikke blev klippet når vi lå i Gøteborg, så ville han blive overført til et andet skib.

Samtidig sagde jeg til ham, at hvis der kom fotografer om bord, så skulle han bære langærmet skjorte for at skjule tatoveringerne på armene.

Jeg havde ingen betænkeligheder ved at fortælle ham dette, men samtidig mente jeg at det skulle andre have fortalt ham for længe siden.

I Gøteborg gik maskinchefen i land og da han kom tilbage var han kortklippet.

Jeg må indrømme at han så noget mere præsentabel ud med den frisure.

Efter at vi havde taget afsked med alle rejste vi om søndagen på en udmønstring som varede lige til 5 maj.

189 Losning i Rotterdam 3.5.01

Lastning i Chastine Mærsk

I Gøteborg boede vi på hotel SAS Radisson idet vi ikke kunne bo om bord.

Vi blev kørt frem og tilbage fra hotellet i en sort limosine, en stor bil som skabte ”

“opmærksomhed når vi steg ud af den med vores arbejdstøj på.

Den sidste dag fik matroserne lov til at komme.

De skulle være med til bunkring om natten, men fordi de ikke kunne bo om bord blev de også indlogeret på hotellet.

Om aftenen da vi skulle bunkre viste det sig at bunkerventilen var frostsprængt på grund af streng frost om aftenen.

Bunkringen blev lidt forsinket idet der først skulle fremskaffes en ny ventil fra Lindø.

Der var streng frost om natten, der var så meget frost at om morgenen var der også sprunget en af ruderne på broen.

Værftet havde heldigvis en ekstra rude på Lindø, så ruden blev udskiftet inden overleveringen skulle finde sted.

Den menige besætning mønstrede om morgenen.

Jeg forklarede dem, at det ikke var meningen at de skulle drikke kaffen i deres rygesaloon som det var kutyme dengang.

De måtte drikke deres kaffe sammen med os andre i dutymessen.

Det sagde de allesammen ja til, men de kom aldrig for at drikke kaffen i dutymessen.

Istedet sad/eller stod de på deres respektive kamre.

Der var kun en af assistenterne der drak sin kaffe i dutymessen.

Vi skulle sejle fra Gøteborg om aftenen, men først skulle vi have vores proviant om bord.

Da vi ikke havde modtaget nogen proviant endnu blev agenten bestilt til at levere Pizza til middag.

Hvor mange pizzaer det var kan jeg ikke huske, men mon ikke de inde på ”

“pizzabageriet har studset lidt over den store ordre.

Det var meningen at bilen med proviant skulle have været her allerede tidligt om morgenen.

Men fordi bovporten på Stena Line færgen ikke kunne åbne, den var frosset fast, så kom bilen ikke før omkring kl. 11.

Chaufføren kom op til mig for at få toldpapirerne underskrevet.

Bilen havde også proviant med til et andet Mærsk skib som lå foran os.

Da det der skulle leveres til det andet skib lå yderst i lastbilen, så kørte chaufføren over til det andet skib for at læsse af.

Det andet skib lå lige foran os, så det var ganske naturligt at køre derhen først.

Chaufføren som måske var blevet lidt forvirret kørte, efter at han læsset af ved det andet skib retur til Danmark.

Måske skulle han med en bestemt færge?

Han glemte helt at aflevere vores proviant, men kørte tilbage med det hele.

Lidt svært at forstå at chaufføren ikke kunne mærke at vognen ikke var tom?

Sådan et helt skibs proviantering vejer alligevel en del.

Jeg ringede straks til indkøbsafdelingen i København og fortalte dem at vi ikke havde fået vores proviant endnu.

De sagde at bilen skulle have været der allerde nu, men jeg fortalte dem at bilen var kørt uden at aflevere provianten.

Det eneste de svarede var, hvem har leveret?

Dertil svarede jeg at ingen havde leveret noget endu.

Svaret var, at hvis ingen havde leveret kunne de ikke hjælpe.

Vores hovmester gik om bord på det andet Mærsk skib for at låne kød og kartofler til næste dag, idet vi formodede at provianten ville ankomme i Bremerhaven som var vores næste havn.

Lindøværftets hovmester var så venlig at efterlade smør og et par franskbrød således at vi i det mindste kunne få morgenmad næste dag.

Om aftenen fik vi burgere med pommes frittes, også leveret af agenten.

Rederiet kom hurtigt tilbage og fortalte at provianten ville være der ved ankomst Bremerhaven.

Vel ankommet til Bremerhaven spurgte vi agenten hvornår provianten ville ankomme?

Hvortil han svarede at vejen fra Hamburg til Bremerhaven var blevet lukket grundet isslag på vejen.

Det var simpelthen umuligt at køre på vejen, så glat var den.

Et par timer senere kom han og fortalte at nu ville provianten komme ved ankomst Rotterdam.

Da vi ikke havde noget at spise bad vi om at agenten kunne skaffe noget brød, kød, pålæg samt kartofler således at vi kunne klare den indtil vi ankom til Rotterdam.

Vi fik tysk pålæg og lidt brød fra en græsk skibshandler.

Jeg fortalte dette til besætningen som havde fuld forståelse for situationen.

Ellers normalt er den menige besætning utilfredse med næsten alt.

Denne gang kunne de godt forstå at det måske ikke var vores skyld det som skete

Ganske rigtigt, proviantvognen stod klar på kajen da vi ankom til Rotterdam.

Chaufføren var den samme som havde fået underskrevet toldpapirerne i Gøteborg.

Han nævnte ikke noget om dette, og da han havde fået mit underskrift skyndte han sig at køre igen.

Jeg tror at chaufføren var lidt flov over hændelsen, han smilte overhovedet ikke.

Broen090 Broen 14.4.01

Broen, styrehuset i Chastine Mærsk

På Chastine Mærsk fik vi et Transas søkortsystem opsat som vi skulle afprøve for at se om det var noget der kunne bruges i Mærskskibene.

Transas blev installeret allerede på værftet og vi havde fornøjelsen af at bruge det på en rundtur inden det blev taget ned igen.

Transas blev installeret med alle former for søkort, pludselig havde vi kort over hele verden.

Mange steder var det kun russiske kort der var digitaliserede.

Blandt andet opdagede vi, at da vi sejlede forbi Socotra at hele øen havde en anden form end det som Admiralty søkortet viste.

Hele øen lå lidt længere mod nord og havde en lidt anden form.

Kontrolleret med radaren viste det sig at passe med det russiske søkort.

Transas var meget nemt at bruge, og vi kunne se hvordan havstrømme forløb samt de fremherskende vinde.

På en eller anden måde var det bedre end noget vi før havde set.

Efter at vi havde afprøvet systemet blev det besluttet engang i 2001at alle skibe skulle udstyres med Transas systemet.

Efter at have fået Transas systemet på prøve blev jeg mere opmærksom på at det måske ville være muligt at forudsige det antal omdrejninger skibet skrue skulle rotere med for at at være fremme til tiden uden at skulle justere alt for mange gange på rejsen.

Uddrag fra: Poul Buchholz Hansen. “Kaptajn i Maersk Line 2 ”. iBooks.

Hvis I skriver en kommentar, så skriv det hele og indsæt eventuelt et billede før i klikker på tasten “SKRIV KOMMENTAR” idet det er det samme som at sende det hele til mig.

Ved afmærke flere billeder på en gang, så kan der sendes flere billeder i samme kommentar.