Chastine Mærsk 2001-02

“Rederiet var begyndt at kalde os ind til samtale hvert år, for at vi skulle evalueres.

Der var bare den hage ved det hele, at de som skulle udtale sig om os, dem kendte vi knap nok.

Så hvor meget af værdi tør jeg ikke sige.

Men jeg skal ikke beklage mig,  jeg fik som regel udmærkede udtalelser.

Da det havde indflydelse på lønnen, så var det med at få så god en udtalelse som overhovedet mulig.

IMG_0031bb

Besætningen på Chastine Mærsk

Efter at skibsassistenterne havde fået at vide at de ikke måtte side i deres rygesalon og drikke kaffe i arbejdstiden, så ville de ikke bruge dutymessen i kaffepauserne.

De sad/eller stod på deres kamre og surmulede, i stedet for at deltage i samværet i dutymessen.

Forespurgt hvor for de ikke ville deltage i fællesskabet kom der forskellige forklaringer frem.

Den ene havde haft kræft i halsen og kunne ikke tåle at folk røg i messen.

De der røg blev enige om ikke at ville ryge mens der var andre i messen.

Men der kom aldrig andet end den ene skibsassistent som hele tiden var kommet i dutymessen.

Skibsassistenterne var så sure over forandringen at de skrev til deres fagforening og fortalte dem at de ikke måtte sidde i rygesalonen i arbejdstiden.

IMG_0039bb

Gudmoderen Cecilie Mærsk sammen med Hr. Møller

Det eneste svar de fik var, at de ikke havde noget at gøre i rygesalonen i arbejdstiden.

Det var lige ved ankomst Japan at Rederiet modtog en kopi af fagforeningens brev.

Vi selv havde ikke modtaget noget brev.

Rederiet ringede til mig og spurgte om vi havde problemer med skibsassistenterne?

Jeg svarede som sandt var, at det mente jeg ikke at vi havde?

Vi havde et par uoverensstemmelser som jeg mente vi selv kunne klare med tiden.

Rederiet havde jeg fortalt at vi ville prøve om ikke vi kunne få et bedre”

“arbejdsmiljø ved at samle folk sammen i dutymessen.

Det havde jeg fortalt dem før vi begyndte på turen.

Rederiet som bakkede mig op sagde at de havde 2 skibsassistenter som skulle flyttes fra et andet skib.

De 2 skibsassistenter ville mønstre i Tokyo og jeg skulle sende to andre skibsassister hjem.

Jeg valgte så at sende de to der skabte problemerne hjem.

De fik besked på at der ville komme to andre for at afløse dem, og at de skulle hjem på ferie.

De fik samtidig fortalt at det ikke havde noget med deres arbejde at gøre.

112 Chastine Mærsk i Suezkanalen 24.4.01

Chastine Mærsk på vej gennem Suez kanalen

Den ene blev kaldt for kubik’en, hvorfor ved jeg ike rigtigt, måske fordi han var lige så bred som høj.

Skibsassistenterne der påmønstrede drak deres kaffe i dutymessen, men da jeg blev afløst faldt det hele tilbage i den gamle gænge.

Der var åbentbart ingen der havde interesse i at foretage ændringer i de gamle traditioner.

Jeg var hjemme på ferie og skulle mønstre i rotterdam.

i Algeciras fik skibet monteret en piedestal som skulle bruges til at montere en satellitantenne fra Thrane & Thrane.

Thrane og Thrane havde udviklet et nyt kommunikationssystem som skulle afprøves i det miljø hvori det skulle bruges.

Samtidig skulle Inmarsat have afprøvet om deres satellitsystem kunne komme i kontakt med de forskellige satelitter.

Hele systemet var baseret på internetforbindelse.

Det var ikke blevet brugt før, så vi var spændt på hvorledes det ville fungere.

Vi fik sat den gyrostyrede satellit antenne op oppe på Monkey Island.

På radiostationen blev der opsat en computer som kunne modtage systemet.

Radiostationen var ubemandet idet det hele blev kørt inde fra kaptajnen kontor.

Vi fik lov til at bruge internettet så meget vi havde lyst.

Dengang var det ikke normalt at folk havde skype/internetforbindelse derhjemme, så det var kun meget få der kunne bruge systemet til at tale med de pårørende.

Vi havde frit internet, forstået på den måde at der ingen begrænsninger var for hvilke hjemmesider man kunne se.

Kaptajnen kunne spærre for de hjemmesider han havde lyst til.

Men jeg lod ingen sider spærre, så der var åbent for alle hjemmesider.

Jeg satte en liste op hvor de der ønskede at bruge nettet kunne skrive sig op.

Samtidig fik de at vide at de ikke måtte røre ved andet udstyr end computeren som de ikke måtte ændre på.

Det var kun internettet de måtte bruge.

Det gik fint de første par dage, så begyndte de indiske officer at pille ved de andre indstillinger.

Indstillinger som de udtrykkeligt havde fået besked på hver for sig at de ikke måtte røre.

Så efter et stykke tid måtte jeg lukke for adgangen, således at det kun var mig, overstyrmanden samt maskinchefen der måtte bruge systemet.

109 Chastine Mærsk og Margrethe Mærsk i Los Angeles 15.12.02

Chastine Mærsk ved kaj

De andre kunne heller ikke holde den tid de havde fået tildelt.

En inder kender åbentbart ikke ordet begrænsninger, lidt trist for alle andre.

Jeg talte med Nit og børnebørne næsten hver dag på skype.

Når vi kom til ydergrænserne af satelitternes område begyndte det at knibe med at få forbindelse.

Når vi slog over på en anden satellit meldte systemet at der ikke kunne skabes kontakt.

Derfor skulle vi hver gang det skete meddele det til Inmarsat som så prøvede at skaffe godkendelse for satellitten.

Det tog som regel ca. 2 dage før der var skabt forbindelse til den næste satellit.

Det skete hver gang vi kom til et andet dækningsområder at der ingen forbindelse var.

Det var derfor vi havde systemet på prøve, det hele var afprøvet i simulatorer, men virkeligheden var en helt anden.

Dagen før vi skulle ankomme til Tacoma var det et frygteligt blæsevejr.

Det blæste så meget at antennen blæste ned fra piedestalen, den knækkede simpelthen over og antenne faldt ned på agterparten og var ødelagt.

104 Skibsassistenternes rygesalon 16.4.01

Skibsassisternes rygesaloon i Chastine Mærsk

Vi varskoede Inmarsat som havde svært ved at tro på at det kunne blæse så meget at piedestalen var knækket.

Fordi der skulle en ny piedestal og en ny antenne til, så kunne de ikke nå at få reparationen på plads inden vi ankom til Tokyo.

I Tokyo kom de med en ny piedestal samt en ny satellitantenne.

Da vi var på tilbageturen skulle satelliterne skulle de være åbne, det viste sig også at være rigtigt.

Da vi kom tilbage til Southampton kom Inmarsat folkene og tog udstyret ned.

Det var på nuværende tidspunkt for dyrt for rederiet at bruge det.

Så internet forbindelsen blev sat i bero på ubestemt tid.

I Januar fik jeg en del materiale om fuelforbrug, havstrømme og vinde udleveret over 5 søsterskibe.

Ved at justere omdrejningerne med 1/10 i stedet for hele omdrejninger er der en stor besparelse at hente på fuelforbruget.

Som det fremgår af brevet som jeg sendte til Tim Krarup Sørensen i april 2001, så kunne vi, ved at være opmærksom på omdrejningerne spare hvad der svarer til ca. 150000$ per skib per år.

Værd at overveje mener jeg?

Alligevel var der ikke rigtigt nogen som ville tage fat i problemet med at ændre skibene adfærd.

Så jeg formodede at det var mig som ikke havde formået at gøre det så tydeligt at man ikke kunne undgå at foretage ændringer.

Efter et par måneder så kunne jeg præsentere en udregning foretaget på en anden måde.

Det hele sendte jeg så til de samme personer med cc. til afdelinger som nødvendigvis måtte tage sig af forholdet hvis de var ansvarlige.

Der gik heller ikke længe inde jeg blev ringet op fra Tim Krarup Sørensen, chef for Teknical Departement.

Jeg var lige mønstret om bord i Chastine Mærsk dagen i forvejen.

Han spurgte om ikke jeg havde lyst til at komme for at arbejde på rederiet i en periode på ca. 1 år, med option på 2 år.

Det vidste jeg ikke rigtigt om jeg ville, men fordi at jeg havde skrevet til dem følte jeg også at jeg havde en forpligtigelse for at i det mindste prøve på at ændre på måden man sejlede på.

Han fortalte  at jeg kunne køre frem og tilbage mellem København og Svendborg hver dag, de ville betale hvad det kostede.

Jeg bad om lidt betænkningstid idet jeg havde hørt så meget om at arbejde inde på rederiet.

Det meste af de rygter der figurerede, var at man ville gå ned i indtjening og ville få en ekstra regning fra skattevæsenet.

Man skulle også bo på et værelse i København, hvilket jeg ikke havde interesse i.

Jeg havde ikke noget forhold til det at bo i København.

Jeg fortalte dem at jeg ville have samme indtjening og samme betingelser som jeg havde når jeg sejlede.

Det accepterede Rederiet, men ikke før end de havde prøvet på at ændre min holdning.

Som de sagde, så ville jeg jo være den den tjente mest i afdelingen, og det kunne man ikke have.

Men så ville jeg ikke acceptere at arbejde inde på Rederiet.

Hvorfor skulle man komme med en god ide og gå ned i løn?

Vi fik også en navigationsbonus hvert år, den bad jeg også om at få udbetalt selv om jeg ikke sejlede.

Det gik de også med til, og bonussen blev så udbetalt forud måned for måned.

På den måde følte jeg mig ikke snydt.

Jeg fik fortalt at jeg skulle begynde inde på Rederiet den 2. januar, og ville blive afmønstret i god tid til at jeg kunne holde jul sammen med familien.

091 Manøvrepult i maskinen 13.12.02

Maskinrumspulten i Chastine Mærsk

Skibspersonel var ikke enig i beslutningen.

Forespurgt, svarede de, at jeg kunne bare lade være med at påtage et arbejde i TO.

Dengang var jeg allerede ved at fortryde beslutningen, men følte mig på en eller anden måde ansvarlig for det jeg havde skrevet.

Det resulterede så i at jeg blev afløst den 31 december om aftenen i Tokyo.

Nytårsnat tilbragte jeg på hotel idet jeg skulle flyve om morgenen den 1 januar fra Tokyo.

Om aftenen den 1 januar landede jeg i København, og da jeg skulle begynde om morgenen den 2. kunne jeg ikke komme hjem.

Hotellerne var ikke åbne allesammen, så jeg prøvede at få et værelse på Hotel Admiralen, men der var optaget.

Jeg gik så over på den anden side af gaden og fik et værelse på Hotel Neptun?, hvor jeg så overnattede.

Uddrag fra: Poul Buchholz Hansen. “Kaptajn i Maersk Line 2 ”. iBooks.

Hvis I skriver en kommentar, så skriv det hele og indsæt eventuelt et billede før i klikker på tasten “SKRIV KOMMENTAR” idet det er det samme som at sende det hele til mig.

Ved afmærke flere billeder på en gang, så kan der sendes flere billeder i samme kommentar.