Kontoret på Esplanaden 2003, VES

forside

Da jeg begyndte at arbejde ude i Cencys viste det sig at det skulle blive længerevarende affære.

Jeg arbejde ude i Censys i ca. 9 måneder i alt.

Da jeg samtidig arbejde i Teknisk Organisation var det lidt forvirrende.

Inde i Teknisk Organisation havde vi ugentlige møder som jeg tit og ofte ikke kunne deltage i.

Lidt forvirrende, det resulterede i at der ikke var mange der var klar over hvor jeg var, og om jeg i det hele taget arbejde.

jeg kom og gik jo hele tiden.

Mine chefer skiftede også mange gange, så det var slet ikke nemt at finde ud af hvor jeg skulle henvende mig.

I Censys skulle mit projekt udbydes i licens.

Chefen sagde at Mærsk Data også skulle involveres samt WV (folkevognsfabrikkerne).

Mærsk Line havde åbentbart en stor tranport af biler fra deres fabrikker, derfor skulle de også inviteres.

Jeg sagde til chefen at hvis Maersk Data skulle involveres, så fik vi sikkert et resultat der måske ikke kunne bruges?

Det spekulerede han lidt på, men gav mig ret i min tankegang.

Vi begyndte så på at udarbejde en projekt organisation idet vi jo først skulle have penge til rådighed for projektet.

Først skulle vi finde ud af hvem der skulle kontrollere projektet og hvem der skulle stå for hvilke dele og et tidsskema som skulle kunne holdes.

Alt det lavede konsulenten idet jeg ingen idet havde om sådant et arbejde, men han var ekspert i at skrive og havde i hans tid lavet mange projekter.

For ham var det hverdag.

chapter 1

Medens han fik styr på projekt organisationen prøvede jeg at finde ud af hvad VES skulle indeholde.

Jeg havde skrevet til mine kollegaer ude i skibene for at få deres tanker.

Men fordi det var et ikke eksisterende program var det svært for dem at komme med forslag.

Det meste af det der kom med i første udgave af VES var det jeg havde samlet sammen over en periode på flere år.

Jeg mente, at skulle det have en chance for at blive accepteret skulle der være noget for enhver.

Det var jo ikke kun skibsføreren der skulle bruge VES, selv om han selvfølgelig skulle have første prioritet.

Jeg begyndte at skrive en arbejdsbog, eller instruktionsbog er nok det rigtige ord.

Det var en beskrivelse af hvad programmet skulle indeholde og hvorledes det skulle se ud.

Der skulle være plancher som viste alle dele af VES samt hvor der skulle indsættes talebobler,(der hvor mange pegede med musen og lod musen stå stille et sekund skulle der fremkomme hvilket format man skulle indskrive i feltet samt hvilket man skulle skrive)

Samtidig fordi rederiet havde skoleskibe så skulle programmet også kunne bruges i undervisningen.

Derfor blev det hele sat op således at der kunne være et vist antal brugere som kunne bruge programmet samtidig.

Vel at bemærke med hver deres rettigheder.

cpater 3cNogle kunne kun se, men ikke rette i noget, andre kunne skrive på visse sider.

Kaptajnen han kunne rette i alt.

Det gjorde at programmet blev i lidt dyrere i totalprisen.

Jeg prøver at beskrive hvad programmet skulle indeholde.

Hver eneste side skulle beskrives til mindste detalje for at de firmaer der skulle give deres tilbud om pris og tidpunkt for levering kunne lave en analyse af deres behov.

Der skulle være en side med Vessel setup, idet alle skibe var forskellige, desuden var det også meningen at VES skulle kunne bruges af chartrede skibe.

På setup  siden skulle der være plads til alle de nødvendige detaljer og skibene, deres maskinkraft, trim, IMO nummer og meget andet.

Skibstypen skulle også kunne indsættes idet VES skulle dele oplysninger ud til alle typer skibe hvadenten det var Mærsk både eller indchartrede skibe.

Da vi begyndte på projektet blev vi forespurgt af Nautisk afdeling om de kunne få en side i VES som kunne vise Safe Port memoer for alle skibstyper.

Det kunne de sagtens, mod selv at betale for det system der skulle lave siderne inde på rederiet.

Så Nautisk afdeling udviklede et system inde på rederiet som bevirkede at skibene altid havde det sidst opdaterede dokument over havnene til rådighed.

Jeg kommer senere ind på hvorledes det virkede.

Der skulle også indbygges en tidevandstabel.

VES tide.001

Det hele blev så sendt ud til WV (folkevognsfabrikkerne), et firma i Sydafrika, et Indisk firma samt et firma i Danmark.

Ud fra beskrivelsen i arbejdsbogen kom de med forskellige bud efter et stykke tid.

WV skulle bruge ca. 2 år på opgaven, jeg tror ikke at de var interesseret i opgaven, derfor den lange udviklingtid.

Det Indiske firma skulle bruge et års tid til opgaven, og de ville kun udvikle tingene i Indien, hvilket ville for mit vedkommende medføre mange ture til Indien.

Derfor blev det ikke til noget.

Det Sydafrikanske firma skulle bruge fra Oktober til April på opgaven, de ville også lave det i Sydafrika og derfor ville det medføre meget rejseri frem og tilbage.

Det Danske firma ITP skulle bruge fra september til februar, men da det ikke var det billigste tilbud, men derimod det dyreste skulle der lige tænkes lidt mere over tilbuddet.

Det blev det danske firma der vandt på totalprisen selv om det var det dyreste tilbud så var det i sidste ende det billigeste mente vi.

De kunne tilbyde on the spot programmering.’Det vil sige at de kunne komme til os og der udvikle programmet.

Ved at tage IT Practice skulle der bruges ca. 810000$ for at lave IT værktøjet som senere blev benævnt som VES.

Pengene som var bevilliget af Line afdelingen var allerede til rådighed, så det var bare om at komme igang med arbejdet.

Censys som i mellemtiden var flyttet ind på Færgevej 14 i Frihavnen havde lokaler der kunne bruges.

Konsulenten og mig havde hver vores skrivebord, de andre 4-6 mand sad midt i lokalet ved et rundbord.

På væggen var der en stor tavle som vi kunne bruge.

Fordelen ved den fremgangsmåde var at vi sad i fælleskab og udviklede programmet, således at forstå at hvis der var noget der var uklart kunne det klares med det sammme.

Det var ingen forsinkelse som der ville være hvis det var et af de andre firmaer som havde vundet opgaven.

Det skulle senere vise sig at være en stor fordel.

Det var lidt af en oplevelse at se computernørder være i et såkaldt slipse-miljø.

De kom i det tøj de gik og stod i, mange gange kunne man godt få  fornemmelsen af at de ikke have været i seng om natten.

De kom helt skæve af at have været igang hele natten med andre opgaver.

Det viste sig at flere af dem udviklede spil i deres fritid, og når de først kom igang var det åbentbart svært at stoppe.

De mødte om morgenen med deres pisakasser og coca cola flasker.

De sad og spiste ved deres rundbord, det var man åbentbart ikke vant til i den afdeling.

Men hyggeligt det var det, af og til var diskussionerne højlydt, især når vi skulle finde ud af noget der ikke var lavet før, så gik bølgerne højt til stor moro for de fastansatte i Censys.

Hvis I skriver en kommentar, så skriv det hele og indsæt eventuelt et billede før i klikker på tasten “SKRIV KOMMENTAR” idet det er det samme som at sende det hele til mig.

Ved afmærke flere billeder på en gang, så kan der sendes flere billeder i samme kommentar

Fortsættes inden længe